2019 er året for digital læring

Jan 07, 2019

Der er ikke så meget at rafle om: Digital læring er godt for forretningen. For det er og bliver den smarteste måde at lære på. Det er ikke bare noget, vi siger – digital læring er kommet på dagsordenen mange gange i løbet af det år, vi lige har forladt. Bl.a. har Dansk Industri slået et slag for en ambitiøs satsning på digital læring i både den offentlige og private sektor. Som en måde at imødekomme de hastige forandringer på.

Selv talte vi i Virtio i foråret 2018 med en række danske organisationer om deres brug af virtuel læring. En af virksomhederne arbejdede med vej, park og skov. Her skulle nye medarbejdere blandt andet have certificeringer til at bruge motorsav, og i stedet for at oprette fysiske hold lavede de et e-læringsværktøj, hvor alle kunne lære teorien. Når det var på plads, kunne de gå ud og øve sig fysisk. Det fungerede godt, fordi den teoretiske læring blev mere målrettet og fokuseret omkring kompetencer.

Digital læring kommer i et utal af variationer. Fælles for dem alle er, at det er fleksibelt og billigt. Og effektivt. IBM har tidligere erfaret, at hver gang de kastede 1$ efter digital læring, fik de 30$ igen. Det er en investering, der er til at tage og føle på. 

Så når vi i overskriften skriver, at 2019 er året for digital læring er det altså både rigtigt og forkert:

  • Forkert, fordi online læring ikke blev opfundet for et par uger siden. Det er en industri og et område, som har været i utrolig vækst de seneste år. Ikke uden grund. 
  • Rigtigt, fordi teknologierne, metoderne, forskningen efterhånden har nået et punkt, så det for alvor er blevet muligt at lave digital læring, der reelt gør en forskel og udstyrer mennesker med nye kompetencer.

Digital læring ikke bare en god investering: Det er smart på flere niveauer:

Smart for den enkelte, fordi det er nemt at gå til, fleksibelt og kompetencegivende. Man skal ikke møde op nogen steder, og man skal heller ikke afsætte hele dage. I stedet kan man gå det til, når man har tid og er motiveret.
Smart for organisationen, fordi det udvikler medarbejderne - og dermed organisationen. Tilmed er det mindre ressourcekrævende: Mindre tid og færre kroner bliver brugt.

At kunne tilbyde sine medarbejdere nye kompetencer i form af digital læring er altså ren win-win for alle. Digital læring er ikke længere blot et nice-to-have-supplement - det bliver en central del af kompetenceudvikling i fremtiden. Og med fremtiden mener vi det år, vi lige har taget hul på. 

Lad os holde kontakten

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få mere viden om ledelse, læring og kommunikation. 

Skriv mig op
Close

Viden findes der masser af!

Det er bare langt fra det hele der er relevant. 

Derfor vil vi gerne høre Jer om hvilke behov I står overfor, og så finder vi en Danmarks bedste eksperter der kan lave et kursus netop om det. 

Og vælger vi at producere Jeres idé, belønner vi med 10 gratis licenser til vinderne. Samlet værdi 25.000,-

I har behovet - vi har eksperterne.