Valgkampen er begyndt: Sådan kommer du i gang

Jan 14, 2019
 

I går blev der udskrevet valg! Dog ikke folketingsvalg, men derimod skolevalg, hvor 78.000 skoleelever kommer til at deltage. De skal d. 31. januar i stemmeboksen for at få en forsmag på, hvad der venter dem om nogle år.

Vi andre ”myndige” skal også en tur i stemmeboksen – ikke bare én men to gange - i løbet af 2019, når der skal stemmes til Europa-Parlamentet og Folketinget. Og valgkampene er allerede begyndt.

Men hvad bliver det så for nogle valgkampe, vi kommer til at opleve? Hvis man ser på de to seneste valg i henholdsvis 2015 og 2017 her i Danmark, tegner der sig et billede af, at valgkampe bliver mere digitale. Flere og flere kandidater får øjnene op for de sociale medier.

Og det med god grund: Sociale medier giver kandidaterne deres egne platforme, hvor de kan møde vælgerne direkte. Noget etablerede politikere som f.eks. Lars Løkke Rasmussen, Mette Frederiksen og Rasmus Jarlov har udnyttet i lang tid. Men det kan virke for alle – uanset om man er kendt eller ej.  

Valgkampene er begyndt

Det er ikke meget tydeligt i offentligheden endnu, men partierne og kandidaterne er i fuld gang med at vinde stemmer: Mærkesager findes og formes, valgmateriale udarbejdes, kandidater trænes. Ligesom mange kandidater allerede er i godt med at føre dialog med vælgerne.

I denne fase er sociale medier (også) guld værd – både som distributionskanaler og som analyseværktøjer. Særligt Facebook er med sine knap 4 mio. danske brugere oplagt som personligt datacenter. Her kan man teste sine budskaber og via data blive klogere på, hvad man skal sige og lægge vægt på i sin valgkamp.

5 gode råd til at komme godt i gang med valgkampene

  1. Sæt dig ned og find ud af, hvad du kunne tænke dig at gå til valg på. Fem mærkesager. Et par slogans. Afstem med partilinjen, så du ved, at du ikke skal lave et tilbagetog, når du bliver banket på plads offentligt af partiet.
  2. Analysér alt det data, du kan finde fra f.eks. din Facebook-side og udvind ordlyde og politiske emner, der har givet engagement. Ana­lyserer du på Twitter, skal du vide, at du analyserer på den kreative klasse. Ikke Hr. og Fru Danmark, som er på Facebook.
  3. Sæt dig ned igen og find ud af, hvad du kunne tænke dig at gå til valg på, sammenholdt med de data, du har fundet og udvind fem mærkesager, inklusive slogans for hver mærkesag og et overordnet kampagneslogan.
  4. Test budskaberne på din Facebook-side, og udvind målgrupper. Hvem klikker? Hvor har du gennemslagskraften? Hvilke posts med hvilke tekster virker bedst?
  5. Tegn målgrupper og personaer, du skal nå med dine budskaber. F.eks. Ursula på 60, der bor i Aars og er bange for at blive alene, når hun bliver gammel. Brug dine fordomme på at afgøre, om hun kan flyttes af et budskabom, at ældre ikke skal være ensomme. Sørg for at udvikle målgrupper, der er store nok til, at du kan få stemmer nok.

Her i Virtio glæder vi os til at følge valgkampene, for det er specielt, når man for en stund går fra at være ”borger” til at være ”vælger."

Og som noget helt særligt har vi sammen med ekspert i digital, politisk kommunikation, Benjamin Rud Elberth lavet et digitalt valgkampskursus – det første af sin slags i Danmark. Læs mere om det her: www.virtio.dk/p/vind-valgkamp 

Lad os holde kontakten

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få mere viden om ledelse, læring og kommunikation. 

Skriv mig op
Close

Viden findes der masser af!

Det er bare langt fra det hele der er relevant. 

Derfor vil vi gerne høre Jer om hvilke behov I står overfor, og så finder vi en Danmarks bedste eksperter der kan lave et kursus netop om det. 

Og vælger vi at producere Jeres idé, belønner vi med 10 gratis licenser til vinderne. Samlet værdi 25.000,-

I har behovet - vi har eksperterne.